Når man skal udføre direkte og effektiv støjreducering af vægge, skal man starte med at undersøge sine vægge, og vide præcis hvor nødvendigheden er.

Det svageste led

Som udgangspunkt er det det dårligst lydisolerede punkt på din væg, der udgør den reelle lydisolerende effekt af din væg. Dette vil altså sige, at har du f. eks en ældre dør i din væg, vil den være det dårligst lydisolerede element væggen. En eventuel forbedring af væggen vil ikke have nogen umiddelbar effekt, før døren også udskiftes til en bedre. Derfor er det meget vigtigt at undesøge sin væg, før man giver sig til at efterisolere den. En af de største syndere når man snakker lyd, er huller. Dette kan være et nøglehul, eller en rørgennemføring. Selvom det blot er et lille hul, løber der ufatteligt meget lyd igennem. Det er altså vigtigt at udbedre disse huller, f. eks med fuge, eller et andet tætsluttende materiale.

Eksisterende vægge – Tunge

Skal man viderebygge på en eksisterende væg, er der ingen grund til at overdimensionere den lydreducerende effekt af den nye væg. Derfor skal man afgøre hvilken type væg man har med at gøre. Har man at gøre med en tung væg, altså en ydervæg eller en indvendig bærende væg, er den som hovedregel lavet af mursten, lecabeton eller beton. Der findes natuligvis også bærende trækonstruktioner, hvilket dog kun er anvendt i husbyggeri. I ældre etagebyggerier finder man typisk murstensvægge. Se lydisoleringen for tunge vægge neden for

Bærende vægge
Beton 120mm – 48dB
Beton 150mm – 52dB
Lecabeton 100mm – 40dB
Lecabeton 120mm – 45dB
Lecabeton 150mm – 48dB
Mursten 130mm – 45dB

Eksisterende vægge – Lette

Skillevægge også kendt som lette vægge, er konstrueret anderledes. Lette vægge skal bære tag eller etageadskillelser, men blot er til for at adskille rum. Disse vægtyper er ikke konstrueret ligeså stabile, grundet deres funktion. For ældre byggerier (før 1950’erne), er stort set alle vægge konstrueret som en pudset bræddevæg, eller af koks. En pudset bræddevæg, som er den mest almindelige vægtype, består af et træskelet konstrueret af forskallingsbrædder monteret på tværs af hinanden. Herpå er siv monteret med ståltråd, hvilket giver en hæftningsflade for efterfølgende oppudsning af væggen, samt et luftigt underlag så pudsen ikke krakelerer når væggen bevæger sig. Afslutningsvis er væggen pudset og malet. Koksvægge er bygget op af koksblokke, der består af en betonblanding med koksaske. Koksvægge er ikke meget anvendt i etagebyggerierne i København, men man støder på dem fra tid til anden. En koksvæg er rimelig porøs, og støvet er mørkegråt, hvilket man nemt kan identificere en koksvæg udfra. Med udviklingen af nye byggematerialer, er gasbetonen kommet til. Gasbeton er ikke almindelig i etagebyggerier. Se lydisoleringen for lette vægge neden for

Skillevægge
Bræddevæg 60mm – 35dB
Bræddevæg 80mm – 40dB
Koksvæg – 45dB
Gasbeton 100mm – 30dB
Gasbeton 125mm – 32dB
Gasbeton 150mm – 35dB

Nye vægge

Når du har identificeret dine vægge, skal du overveje hvordan din nye væg skal konstrueres. Dette kan være  hvis du skal blænde en dør, eller bygge en hel væg. Når du bygger gipsvægge tilbyder gipssystemerne flere forskellige tykkelser, samt evne for lydsiolering. Se lydisoleringen for gipsvægge neden for

Gipsvægge
45mm skelet, 1 lag gips, 70mm – 34dB
45mm skelet, 2 lag gips, 95mm – 40dB
70mm skelet, 1 lag gips, 95mm – 36dB
70mm skelet, 2 lag gips, 120mm – 50dB
95mm skelet, 1 lag gips, 120mm – 36dB
95mm skelet, 2 lag gips, 145mm – 52dB

Alle effekterne, er for isolerede gipsvægge med mineraluld. Undlades dette forringes effekten med omkring 4dB.

Byg din væg

De pusede vægge er som hovedregel hverken jævne eller lige. Det er vigtigt at tage højde for skæve vægge, for at få et pænt slutresultat. Har du en gipsvæg der støder til en pudset væg, anbefales det altid at lægge filt over, da de to materialer arbejder forskelligt, og revner mellem materialerne med tiden vil blive synlige.

 

Kontakt Vægbyg for en professionel vurdering af din væg her